En 57-årig mand fra Holbæk blev onsdag målt til at køre så hurtigt, at han står til både bøde og klip i kørekortet.
Færdselspolitiet lavede hastighedskontrol på Darupvej ved Roskilde i et tættere bebygget område, hvor den makismalt tilladte hastighed er 50 km/t. Fire bilister blev målt til at køre mere end 30% for hurtigt på strækningen, blandt dem den 57-årige mand fra Holbæk.
Udover klip og bøde, så kommer han også til at betale et bidrag på 500 kroner til Offerfonden, oplyser Midt- og Vestshællands Politi.