Politiet har sigtet en 37-årig mand for overtrædelse af knivloven.
Mandag aften ved 21.30-tiden traf en af politiets patruljer en 37-årig mand fra Holbæk i boligområdet Ladegårdsparken. Det viste sig, at manden havde medbragt en kniv med en bladlængde på 12 cm. Da patruljen ikke mente, at den 37-årige havde et anerkendelsesværdigt formål at bruge kniven til på det pågældende sted og tidspunkt, sigtede politiet ham for overtrædelse af knivloven.
Kniven blev beslaglagt som bevis, og den 37-årige kan nu forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen.