En 21-årig mand fra Holbæk skabte nytårsnat ved 2-tiden utryghed ved en restauration i Jernbanegade i Roskilde så politiet blev tilkaldt.
Restaurationen ønskede på grund af hans utryghedsskabende og udadreagerende adfærd ved indgangen ikke at have ham som gæst.
Politiet kom til stedet og bemærkede, at den 21-årige smed en spids kartoffelskræller fra sig, hvilket afstedkom en sigtelse for overtrædelse af knivlovgivningen efter besiddelsen af den spidse kartoffelskræller.
Det blev vurdret, at det var nødvendigt at frihedsberøve ham for at skabe ro på stedet, så han tilbragte resten af natten på politistationen i Roskilde.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 21-årige vil høre nærmere fra politiet om afgørelse på kartoffelskrællersagen på et senere tidspunkt.