Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har modtaget en anmeldelse fra Holbæk Boligselskab om groft hærværk i en opgang i Ladegårdsparken, hvor indgangspartiet var delvist smadret.
Politiet kiggede nærmere på opgangen og kunne konstatere, at ruder i indgangsdøren var blevet ødelagt og videoovervågningen i området afslørede noget, der havde givet et kraftigt lysglimt, hvilket tydede på en slags sprængning, hvilket var sket omkring nytårsskiftet.
Politiet efterforsker sagen som groft hærværk og man vil forsøge at finde frem til nogen, der kan drages til ansvar for skaderne nytårsaften.