22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Nytårsdag kl. 15.40 blev politiet kaldt ud tli Kongsgårds Allé i Holbæk, hvor en gæst havde skabt utryghed og skulle bortvises.

Politiet traf den stærkt påvirkede gæst, en 21-årig mand fra Holbæk, som blev udadreagerende over for patruljen. Han blev anholdt, men gjorde modstand, da han skulle anbringes i patruljebilen, hvor han spyttede mod den ene betjent, der blev ramt på armen.

Den anholdte 21-årige mand blev taget med til Politigården i Roskilde, hvor han blev sat til afrusning i detentionen. Han blev sigtet for vold mod tjenestemand, da at spyt anses som vold. Han blev løsladt senere på aftenen, men vil høre mere fra politiet i sagen.