21. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Fredag i sidste uge rykkede politi og brandvæsen ud til en villa på Torslunde i Svinninge efter et alarmselskab kl. 16.14 havde anmeldt, at der var brand.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ved ankomsten kunne det konstateres, at huset var fuld at røg, men der var ingen personer tilstede.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var branden formentlig startet i en trappeopgang, men havde spredt sig hurtigt, herunder til førstesalen.

Brandvæsnet fik kontrol over ilden.

Ingen kom noget til, men der skete skader på huset.

Politiet optog rapport om branden, og brandeefterforskere skal nu undersøge brandstedet nærmere for at forsøge at afklare, hvorfor branden opstod.