21. november 2024
man in santa claus costume

Foto: Andrea Piacquadio / Pexels.com.

En kvinde fra Holbæk Kommune fik sig noget af en julegave, da hun for i december skrabede sig igennem Danske Spils Quick skrabejulekalender’ i en frokostpause.

Kvinden skrabede sig nemlig til 12 juletræer – og dermed 1 million kroner samt 1 million kroner hver jul de næste tre år.

Dagen startede dog ikke med jubel og højt humør.

-Jeg havde en dag, hvor jeg synes, at det hele var lidt … træls. Og så tænkte jeg, at jeg kunne skrabe min kalender, for jeg vinder jo ikke noget alligevel!, fortæller kvinden ifølge Danske Spil.

Hun skrabede dog felterne:

-Så var der 12 juletræer! Og der mangler jo ellers altid et, ikke? Men så talte jeg dem, og der var godt nok mange. Så talte jeg dem igen, og det tror jeg, at jeg gjorde 10 gange. Så ringede jeg til en veninde og sagde: ’Du bliver nødt til at tælle de her juletræer!’.

Veninden fik dog i første omgang hurtigt lagt en dæmper på glæden med beskeden: ”Jeg kan kun få det til 11…”

Men da de to veninder fik talt efter, så var der alligevel ingen tvivl. Der var 12 juletræer, som der skulle være og da hun ringede til Danske Spil for at være sikker var beskeden den samme:

-Så sagde de ’Tillykke, du har vundet fire millioner kroner!’ og jeg var bare sådan helt ’Hold da kæft mand! Så blev jeg lige millionær i frokostpausen!’.

Til Danske Spil fortæller kvinden, at pengene måske skal bruges til at betale for huset og bilen, større gaver til børnene og holde lidt mere fri. Og så vil hun også gerne hjælpe andre:

-Det giver mig rigtigt meget glæde! Jeg holder meget af at hjælpe andre mennesker. Jeg synes bare, at det kommer 10-foldigt tilbage, når jeg glæder andre mennesker!… og så er det jo ikke fire, men 40 millioner kroner! Er det ikke fantastisk?