25. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 26-årig mand fra Holbæk blev lørdag eftermiddag anholdt i forbindelse med en sigtelse for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil ad Hybenvang.

Da manden blev visiteret, fandt politiet ham i besiddelse af flere klumper hash med en samlet vægt på godt 20 gram. Hashen blev beslaglagt og den 26-årige sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 26-årige blev taget med og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, hvorefter han blev løsladt. Han kan nu vente, at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen efter blodprøven foreligger.