Vestsjællands Brandvæsen blev sent fredag aften kaldt ud til den nye Netto butik på Mellemvang i Holbæk efter en melding om, at butikken var fuld af røg.
Video: Rolf Larsen.
Vestsjællands Brandvæsen blev sent fredag aften kaldt ud til den nye Netto butik på Mellemvang i Holbæk efter en melding om, at butikken var fuld af røg.
Ved ankomsten var butikken rigtig nok fyldt med røg, men der var ikke tale om nogen brand. Det var i stedet butikkens røgkanon, der var blevet aktiveret og havde fyldt det store butikslokale med tyk ugennemsigtig røg.
Brandfolkene sørgede for, at få åbnet dørene og ventileret butikken.
Efter en halv times tid var brandfolkene færdige på stedet og kunne vende tilbage til brandstationen.