23. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En ung mand blev natten til torsdag sigtet for overtrædelse af knivloven.

Det skete efter nogle vidner kort før klokken halv tre kontaktede politiet efter at have set en mand gå rundt med en kniv i hånden på Chr. F. Jensensvej i Jyderup.

Efterfølgende fik politiet kontakt til en 21-årig mand fra Holbæk, som forsøgte at skaffe sig af med kniven ved at bortkaste den i en hæk. Der var tale om en brødkniv, som han, ifølge politiet opfattelse, ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål til at gå med på dette sted og tidspunkt.

Kniven blev beslaglagt og den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven.

Politiet oplyser, at pårørende, der boede i nærheden, bagefter kørte den 21-årige til en skadestue, fordi han gerne ville tale med sundhedsfagligt personale om sin livssituation.