Natten mellem tirsdag og onsdag har en eller flere tyve været på spil og brudt ind i ikke færre en syv varebiler.
Ifølge politiet holdt varebilerne på vejene Bakkehøjvej, Bøgevej, Kildevangsvej, Hyrdevænget, Vipperød Byvej og Æblehaven. Seks ud af de syv varebiler havde fået opbrudt sidedøren, mens den syvende varebilen havde stået ulåst.
I alle tilfælde var tyven eller tyvene kommet ind i varerummene, hvorfra primært værktøj og især el-værktøj var blevet stjålet fra håndværkerbilerne.
I forbindelse med efterforskningen af tyverierne opfordrer politiet indehavere af privat videoovervågning til at kontrollere, hvorvidt uvedkommende personer eller køretøjer måtte være på optagelserne i nattetimerne, hvor tyven(e) har været på spil. Politiet kan kontaktes på telefon 114.