Holbæk B&I tog fredag aften imod Brønshøj i Danmarksserien.
Holbæks målmand Mikkel Willumsen var klar, da Brønshøj efter fire minutters spil forsøgte sig med kampens første afslutning. Nicolai Jægergaard skød lige på Willumsen.
Minuttet efter forsøgte Holbæks Jannik Skov Hansen med et frisparksforsøg, men bolden gik langt forbi målet. De næste minutter havde hjemmeholdet et par forsøg, farligst for Brønshøj var det i 15. minut, da hvepsenes målmand Frederik Rej-Rosenqvist måtte bokse et Holbæk indlæg ud til hjørne.
Godt en halv time inde i kampen spillede Brønshøjs Nicolaiu Grassi bolden fremad og forsøgte sig med venstrebenet. Men bolden gik langt forbi målet
I 36. minut lykkedes det så hjemmeholdet, at komme på scoringstavlen, da Lasse Brandt Hansen bragte Holbæk foran 1-0 efter et hjørnespark.
Kort før pausen fik Brønshøj en stor chance. Et frisparksindlæg blev spillet til en helt fri Rasmus Suhr, som tog chancen. Bolden endte dog over Holbæks mål.
Holbæk fik en stor mulighed kort før pausefløjtet, men Tarik Mourhribs skud var for upræcist og bolden endte forbi målet.
Efter pausen gik det igen frem og tilbage, og begge hold måtte slide i varmen.
Efter små ti minutter forsøgte Lasse Brandt Hansen sig, da en lidt tilfældig mulighed opstod, men bolden gik forbi Brønshøjs mål.
Indskiftede Lukas Dahl fik en stor chance en lille halv time inde i 2. halvleg, men heller ikke han formår at udbygge Holbæks føring, da han sparker bolden over målet.
Minuttet efter lykkedes det så gæsterne, at udligne til 1-1. Mads Hashiba sørgede for et indlæg til Rasmus Suhr, som headede bolden i Holbæks mål.
Mods slutningen af kampen får Brønshøj lagt pres på Holbæk. Gæsterne havde et par udemærkede forsøg, men der blev ikke ændret på stillingen, og dermed sluttede kampen uafgjort 1-1.