Sommeren er over os og med den kommer også det varme vejr. Derfor kan der nok blive brug for at køle sig med en dukkert.
I oversigten herunder kan du se hvilke badesteder Holbæk Kommune tjekker badevandskvaliteten ved, og læse den generelle badevandsprofil. Hvis du vil have helt tjek på badevandskvaliteten kan du se seneste målingsresultater her.
- Blegstrædehagen
- Bognæs Bådebro
- Bystranden
- Dragerup Molen
- Filmtorvet (lukket for badning i 2022)
- Holbæk Søbad
- Hørby Vest
- Kisserup Strand
- Løserup Strand
- Orø Nørrestænge
- Salvig Orøgaard Strand
- To Bjerg Sommerland
Desuden kan man hoppe i vandet i Svømmecentret i Holbæk Sportsby og Ugerløse Friluftsbad.
Svømmecentret i Holbæk Sportsby har åbent hver dag fra 8-18 frem til 7. august. Der er i øvrigt gratis adgang for børn under 10 år (skal være ledsaget af voksne) tirsdag og torsdage i uge 29 og 30. Du kan læse mere på sportsbyens hjemmeside
Ugerløse Friluftsbad har også åbent for offentlig svømning. Du kan læse mere om åbningstider, priser m.m. her.
Kender du andre gode badesteder i nærheden? – så skriv gerne om dem i kommentarfeltet under artiklen.
Og så kan det være en god idé lige at genopfriske de fem baderåd:
1. Lær at svømme
2. Gå aldrig alene i vandet
3. Læs vinden og vandet
4. Lær stranden at kende
5. Slip ikke børnene af syne