24. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Mandag formiddag stødte to biler sammen på Munkholvej i Holbæk.

Uheldet skete ved 10.30-tiden, da en 70-årig mand fra Kirke Hyllinge kørte ud af en udkørsel for at komme ud på Munkholmvej. Efter at være kørt frem over fortovet blev han påkørt på venstre forskærm af en bil, ført af en 70-årig kvinde fra Holbæk.

Ifølge politiet kom ingen noget til ved uheldet.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet for at få klarlagt, hvorvidt færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være overtrådt.