Et flertal i kommmunalbestyrelsen har i den forgangne uge besluttet, at der ikke længere er plads til muslingefiskere i Holbæk Havn.
Muslingefartøjerne, der førhen har været placeret i Gl. Havn, blev midlertidigt placeret ved Krags Brygge ved Filmtorvet for at gøre plads til træskibe i Gl. Havn. Men nu er det slut. Muslingefiskerne må nu finde en anden havn at lægge til kaj, for ifølge sagens beskrivelse, harmonerer “tung trafik, arbejdskørsel med maskiner og erhvervsfiskeri” ikke med den øvrige færdsel, nu hvor Krags Brygge er er færdigbygget og bl.a. udgøres af et boligområde.
Da der ikke er plads i Gl. Havn eller i den tidligere erhvervshavn, og en erhvervsmole som den, der er med i helhedsplanen for havnen, ikke er realiseret, så skulle der tages stilling til muslingebådenes fortsatte tilstædeværelse i Holbæk.
Ved mødet den 18. maj, havde administrationen indstillet, at muslingefartøjerne inkl. grej til losning ikke skule tilbydes kajplads i Holbæk Havn fra og med 1. juli i år.
De Konservative fremsatte et ændringsforslag, der gik på, at beslutngen om placeringen af muslingefiskerne blev udskudt til efter 31. december 2024 og de indtil da blev tilbudt placering ved enten Krags Brygge eller i Gl. Havn. Ændringsforslaget blev forkastet med 21 stemmer (A, Ø, B og F) mod 8 stemmer (V,D,C).
Efterfølgende blev det vedtaget, at muslingefartøjerne inkl. grej til losning ikke tilbydes kajplads i Holbæk Havn fra og med 1. september 2022 – altså to måneder senere end det oprindelige forslag. For dette stemte 20 (A med undtagelse af Lars Thaarbøl, Ø, B og F). Imod stemte 8 (V, C og D), som ønsker. at muslingefiskeren skal forblive i Holbæk havn. Lars Thaarbøl (A) undlod at stemme.
Endelig blev det besluttet, at administrationen skal være behjælpelig med en placering af muslingefartøjerne uden for kommunen. For det forslag stemte 20 (A med undtagelse af Lars Thaarbøl, C og B), mens 8 (Ø, F, V og D) stemte imod, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stemte imod, fordi de ikke ønsker, at “flytte den klimamæssige belastning til en anden kommune”, som det heder i mødereferatet. Nye Borgerlige og Venstre stemte imod, da de ikke mener, at det er administrationens opgave at finde en anden placering af muslingefartøjerne. Lars Thaarbøl (A) undlod at stemme.
Endnu en kommunal skandale.
Så gik det galt igen, at smide muslinge fiskerne ud af havnen er endnu et eksempel på at det er lykkedes for Holbæk Kommune at ødelægge hele det historiske havne område som mange holbækkere.holdt af og satte stor pris på,
Jamen så er venstrefløjen med Socialdemokraterne i spidsen igang i gen. Først udrydede Mette Frederiksen et helt lovligt erhverv, nemlig minkerhvervet og nu har borgmester Christina K Hansen med hele venstrefløjen i ryggen så smidt et andet fuldt lovligt erhverv ud af havnen og kommunen.