To biler stødte tirsdag eftermiddag sammen i krydset mellem Bilbyen og Stenhusvej i Holbæk.
Uheldet skete kort før klokken 13.30.
Politiet kørte til stedet for at undersøge hvad der var sket, og det viste sig, at en 57-årig kvinde fra Tølløse var kørt ad Bilbyen i en personbil og ved krydset Stenhusvej kørte hun frem over vigelinjen, da hun ville lave et venstresving.
Kort efter fremkørslen over vigelinjen påkørte hun højre side af en personbil, som en 38-årig mand fra Herlev førte ad Stenhusvej i sydvestlig retning.
Politiet oplyser, at ingen af parterne kom til skade ved uheldet.
Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, som politiet har optaget en rapport om ud fra en mistanke om, at færdselsloven kan være overtrådt i forbindelse med sammenstødet.