Tidligt torsdag morgen rykkede Vestsjællands Brandvæsen ud til en brand i et kolonihavehus på Strandmøllevej i Holbæk.
Tidligt torsdag morgen rykkede Vestsjællands Brandvæsen ud til en brand i et kolonihavehus på Strandmøllevej i Holbæk.
Brandvæsnet modtog meldingen om brand kl. 05.03.
Ved ankomsten havde ilden allerede godt fat i kolonihavehuset, som var under opførelse.
Brandfolkene fik forhindret ilden i at brede sig til nærliggende huse.
Det er endnu ikke endeligt fastslået, hvad der var årsag til branden, men man har en formodning om, at den kan være startet i forbindelse med en varmeovn.