22. november 2024
Holbæk kommune bør på længere sigt satse på biotermisk energi. Sådan skriver Laust Davidsen.

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Ja tak til geotermisk energi


Holbæk kommune bør på længere sigt satse på biotermisk energi. Kommunalbestyrelsen i Holbæk kommune skal i den allernærmeste fremtid tage stilling til hvilken energiform, der skal afløse gas. Alle er vist enige om, at vi skal gøre os fri af afhængigheden af gas fra Rusland og af olie fra de mellemøstlige stater, så vi energimæssigt kan blive uafhængige af stater med tvivlsomme styreformer og samtidig lave den klimamæssig bedste løsning.

Her er biotermisk energi den rigtige og fornuftige løsning – ikke mindst i Holbæk. Geologiske undersøgelser viser, at der netop i vores områder er gode muligheder for at udnytte denne energiform i et fjernvarmeværk. For at få denne form for energi til at fungere kræves der store investeringer. I Århus har man lige lavet en stor plan for geotermisk energi sammen med en geotermioperatør. Den seneste lovgivning i december 2021 har gjort det muligt og attraktivt at investere i geotermisk energi.

Sol og vind skal selvfølgelig også udnyttes, men de er jo ikke helt stabile energikilder. Forhåbentligt får vi ikke et forsøg på at løse vort problem med et kraftvarmeværk, som bliver baseret på biobrændsel, da denne form for energi, har vist sig slet ikke at være grøn. Affaldsafbrænding dur heller ikke, da vi efterhånden sortere det meste af vores affald, så den sikre, langsigtede og stabile løsning er biotermisk energi.

Laust Davidsen
Holbæk

1 thought on “Læserbrev: Ja tak til geotermisk energi

  1. Laust Davidsen, du skriver:
    “lavet en stor plan for geotermisk energi sammen med en geotermioperatør”
    Så er konklusionen vel ikke overraskende – Der er nok store penge i det for sådan en operatør.
    Petersen

Comments are closed.