22. november 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Hermann/">Hermann</a> / Pixabay

Søndag eftermiddag valgte politiet at tage motorcyklen fra en 35-årig mand fra Svinninge efter vanvidskørsel.

Arkivfoto: Hermann / Pixabay

Søndag eftermiddag valgte politiet at tage motorcyklen fra en 35-årig mand fra Svinninge efter vanvidskørsel.

En af politiets videobiler filmede kort før klokken 16 motorcyklisten køre med høj fart op Landevejen ved Gislinge. På strækningen er det tilladt at køre 80 km/t, men motorcyklen blev målt til at køre mere en 100% for stærkt.

Motorcyklisten blev stoppet og sigtet for vanvidskørsel med en hastighed på mere end 160 km/t. Den 35-åriges kørekort blev inddraget på stedet og motorcyklen blev beslaglagt med henblik på konfiskation, som det er muligt i sager om vanvidskørsel. Han må derfor ikke køre bil eller motorcykel mens sagen behandles.

Den 35-årige accepterede beslaglæggelsen, og han kan forvente at sagen lægges op til en bøde og en ubetinget frakendelse af førerretten. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at videooptagelsen sendes nu til udmåling, hvor den præcise hastighed udregnes.

Den 35-årige vil høre mere i sagen, som vil blive afgjort i retten. Dommeren vil her tage stilling til, om motorcyklen kan endelig konfiskeres.