Onsdag eftermiddag kort før klokken 14.30 stødte to biler sammen i krydset Roskildevej og Store Grandløse.
Uheldet skete, da en lokal 74-årig mand kom kørende ad Store Grandløse og ville lige ud i krydset ad Maglemosevej.
På Roskildevej kørte en 43-årig mand fra Vig i nordlig retning. Den 74-årige, som havde vigepligt i krydset, kørte frem og stødte sammen med den 43-årige, der blev ramt på bagenden af køretøjet ved venstre passagerdør.
Politi og redning kørte til stedet, men ifølge politiet var ingen personer kom noget.
Politiet optog rapport, da der var mistanke om et vigepligtsuheld. Efter en lille halv time var der ryddet op på stedet og trafikken kunne igen glide frit.