22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En hest omkom søndag eftermiddag efter den omkring kl. 16.45 var blevet ramt af en bil på Landevejen ved Søholmvej uden for Tuse.

Hesten var løbet fra en nærliggende gård, og den stod pludselig på kørebanen, da et midaldrende ægtepar kom kørende i østlige retning. Bilens fører, en 60-årig mand, kunne ikke nå at standse for hesten og ramte den med venstre side af fronten på bilen.

Ingen personer kom noget til ved uheldet, men hesten afgik ved døden kort efter påkørslen.

Politiet kørte til stedet, hvor hestens ejer var ankommet.

Hesten var løbet fra ejeren kort før uheldet. Ejeren fik trukket hesten væk fra kørebanen med en traktor, så trafikken igen kunne passere i krydset.

Parterne blev afhørt og politiet optog rapport om uheldet.