24. november 2024

Foto: Michael Johannessen.

Klokken 12.00 gik kapløbet om at få de bedste pladser til valgplakaterne i gang.

Klokken 12.00 gik kapløbet om at få de bedste pladser til valgplakaterne i gang.

I Ahlgade stod borgmester Christina Krzyrosiak Hansen  klar med sine plakater og ventede på, at klokken skulle blive 12.

Det samme gjorde valgets andre kandidater og deres frivillige, der placeret strategisk vigtige steder, ventede på, at de måtte begyndte plakatopsætningen.

I Holbæk var der især rift om pladserne i lygtenepælene i Ahlgade, Jernbanevej, Valdemar Sejrsvej og Kalundborgvej.

I løbet af få minutter fra klokken slog 12, var lygtepælene fyldt med politikernes kontrafejer.

I løbet af eftermiddagen var der plakater i hele byen.

Samme scenarie har udspillet sig i kommunens andre byer og på Orø, hvor man også var klar klokken 12.

Bedst placeret er måske et banner med borgmesteren, som er sat op på hendes egen terrasse, og kan ses på lang afstand fra både Gl. Havn og parkeringspladsen på Gasværksgrunden.

Kommunal-og Regionsvalget afholdes tirsdag d. 16. november, og seneste senest otte dage efter valgdagen ved døgnets afslutning, skal plakaterne være taget ned igen. Går det som ved de foregående valg, sker det nok ikke i samme tempo, som de kom op.

Video: Michael Johannessen.