23. november 2024

Foto: Michael Johannessen.

En voldsom brand brød fredag aften ud i en industribygning på Skimmedevej i Vipperød.

En voldsom brand brød fredag aften ud i en industribygning på Skimmedevej i Vipperød.

Meldingen om brand indløb til Vestsjællands Brandvæsen klokken 19.02.

Ved brandvæsnets ankomst var der både store flammer og røgudvikling.

Udover brandfolk og materiel fra brandstationen i Holbæk, blev der sendt assistance fra brandstationerne i både Mørkøv og Tølløse. Desuden assisterede Lejre Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen.  Fra de frivillige blev der rekvireret lys, vand og drone.

Efter en times tid, havde brandfolkene ilden under kontrol.

Bygningen er en del af det gamle Superfos-kompleks, hvor der var en meget voldsom brand i september sidste år.

Video: Michael Johannessen.