Foto: Mie Neel.
Holbaekonline.dk’s anmelder har set Zorro og den forbudte sombrero i Museumsgården fredag d. 19. august.
Endelig kan vi komme i teatret igen. Endelig kan Sjællands Teater spille teater for os. Endelig kan Holbæk Museum åbne den stemningsfulde gård for et forventningsfuldt publikum iført vintertøj og tæpper på en dejlig dansk sommeraften. Når kirkeklokken har slået sine slag og klokken har ringet tre gange, går det løs. Zorro is here! Zorro is back!
Tema: superhelte
Zorro er en superhelt, og dem møder vi flere af i løbet af aftenen. Forestillingen har mange forskellige indslag med musik, sang og dans indenfor en historie og et tema. Superhelte ser godt ud. Her understreget af farverige og velvalgte kostumer. Superhelte har superevner og skal redde os andre. Men i virkeligheden er de bare almindelige mennesker. Når de viser deres sande ansigt eller kommer til at kvaje sig, er det overraskende og vi morer os.
Zorro som menneske
Zorro har ikke maske på – kan han så være Zorro?
Zorro møder op i forkert kostume og giver andre skylden.
Zorro møder frem og forventer stor opmærksomhed, men så er der pause. Publikum skal ha´ deres kaffe og helten må slukøret luske af. Hvad er han uden sit publikum?
Historien
Vi er i Californien år 1846. Zorro har en mission. Han skal hjælpe De Fattige Bræddehyttebønder i deres kamp mod de rige Haciendaejere. Skal skaffe penge. Hans plan er at sælge et maleri af ”den forbudte sombrero”. Hvad der videre sker, skal ikke afsløres her.
Zorro spilles af Brian Kristensen, der også spiller Zorros forlovede og en munk. Kort sagt: Brian Kristensens komiske talent fylder langt ud over scenen og stråler gennem hele forestillingen.
Humor med bid
Teksten er præget af en ekvilibristisk leg med ord og spanske brokker. Bankfuldmægtigen kalder sig fx ”Konsulendo Par det doble” og siger ”Du har ikke betalt pesos – pis os´”.
Manuskriptforfatteren, Fl. Jensen, bruger humor til at sætte spot på temaer i dagens Danmark: corona, metoo, fremmedangst, fokus på præstation fremfor menneskelige egenskaber, dobbeltmoral i den katolske kirke, Danske Banks hvidvask, nytten af landbetjente, mediernes overfladiskhed, Brexit, folketingets udtalelse om forskning, og politik, kvinders ligestilling og ulighed mellem rig og fattig, klimakrisen. Med mere.
Spring i tid og sted med forviklinger
Nutid og fortid blandes på hidtil usete måder og bidrager til at sætte tingene i relief.
Som i en klassisk komedie er der masser afforviklinger. For eksempel spiller den samme skuespiller to personer, der har en relation til hinanden. Den ene figur spiller i den andens kostume, fordi han ikke gider skifte tøj. Eller Zorro og hans forlovede kan ikke mødes på scenen, da de spilles af den samme person.
Publikum involveres i forviklingerne, idet skuespillerne åbent erklærer deres forvirring eller uformåen. Det er sjovt. Publikum er med.
Dobbeltmoral
Det er morsomt, når dobbeltmoral og utroværdighed udstilles. Især hvis det er hos nogen, der betragtes som helte eller autoriteter. Her sættes spot på den katolske kirke. Et munkekor synger om ”munkepul” til melodien ”Den knaldrøde gummibåd.”
Superhelt Dan Jørgensen
Så er der kongres for superhelte. Batman, Catwoman, Spiderman, Zorro samt Dan Jørgensen m.fl. er mødt op. Det er overvældende så godt Jacob Weble formår at ligne ministeren, der kun får sagt et ord, ”klimakrisen….”, før scenen skifter.
Kvinder af forskellig slags
Sofie Stougaard formår at fylde de mange forskellige kvinderoller ud. Her kan nævnes en flirtende veninde til Zorros forlovede, – Carmen, leder af oprørerne og – Liza Minelli, der er hemmelig elskerinde til Zorro. Dertil kommer den utilfredse aftenskoleelev, der vil se fægtning og mere vold (ligesom i moderne film) samt ”munken”, der spørger: ”Hvad nu hvis en kvinde lod som om hun var katolsk biskop?”
Ordskvalder
Pludselig er vi i Clemens TV studie. De fattiges fortaler dyster mod de riges, men ingen får en chance for at tale ud eller svare hinanden. Videre. Et hæsblæsende tempo. Christian Damsgaard giver den som Clemens, så man må fnise og garanteret vil huske situationen næste gang man ser Clemens.
Folkekoret synger og danser med en smittende livfuldhed og spilleglæde. Både som stuepiger og bræddehyttebønder mm fungerer de flot som en samlet medspiller i forestillingen. De er totalt til stede i deres figurer og har samtidig et strejf af individuel udstråling og charme. Det er en fornøjelse at overvære. De er ikke bare et ”Ah-kor” til at bakke op om heltene. De er også noget i sig selv. De har tilsyneladende nydt godt af Joy-Maria Frederiksens instruktion.
Musik med associationer
Musikken er både akkompagnerende til sang og har en selvstændig ”stemme”. Pianist og musikalsk arrangør, Lars Fjeldmose, bidrager dygtigt og virkningsfuldt med brudstykker af kendte melodier, som giver associationer til det, der foregår på scenen. Eksempler:
”Dont´cry for me Argentina”?(Her Californien). “Carmen”. “Ta´ med ud og fisk”. ”Her i Kardemomme.”
En aften med tø´hø og grin
”Nu hvor verden er træt af demokratiet, er det blevet moderne at være superhelt”. Sådan lyder det provokatorisk fra scenen. Fl. Jensen vil have os til at tage stilling til, om det er sådan vi vil ha´ det?
Alle forestillingens temaer er vigtige. Fl. Jensen vil meget på én gang. Måske kunne der fokuseres mere på enkelte temaer for overkuelighedens skyld?
Ender historien med en kæmpe æselspiserfest eller en gratis billet til Ærø med Zorro som turistguide – med eller uden maske? Kom selv og se. Kom selv og grin med eftertanke.
Om forestillingen:
Forfatter: Flemming Jensen
Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Medvirkende: Sofie Stougaard, Jacob Weble, Christian Damsgaard, Brian Kristensen samt Sjællands Teaters Folkekor
Kapelmester: Lars Fjeldmose
Scenograf: Kirsten Brink
Plakat: Adam O.
Produceret af Sjællands Teater
I samarbejde med Holbæk Museum – en del af Museum Vestsjælland
Forestillingen spiller frem til 5. september.
