22. november 2024
Covid-19 vaccination

Foto: Region Sjælland.

Fra på mandag, d. 9. august, kan borgerne i Region Sjælland blive vaccineret mod COVID-19 uden at bestille tid i forvejen.

Covid-19 vaccination
Foto: Region Sjælland.

Fra på mandag, d. 9. august, kan borgerne i Region Sjælland blive vaccineret mod COVID-19 uden at bestille tid i forvejen.

Tilbuddet om, at man bare kan møde op for at blive vaccineret, uden først at have bestilt tid, gælder i langt de fleste vaccinationscentre i regionen – også for vaccinationscentret i Holbæk Sportsby.

– Nærhed og tilgængelighed har hele tiden været afgørende for vaccinationsindsatsen i vores region. Og nu har vi vacciner nok til at gøre det endnu lettere at få den vaccine, som forebygger sygdom og død og dermed sikrer genåbningen af samfundet, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.

Dermed kan alle borgere fra 15 år og opefter gå ind fra gaden og få første eller andet stik. Man skal blot huske, at der skal gå det antal dage, som Sundhedsstyrelsen har fastlagt mellem første og andet stik for de to vaccine-typer fra Moderna og Pfizer-BioNTech.

For Pfizer-BioNTech-vaccine skal der gå mindst 21 dage efter første stik og maksimalt 42 dage. For Moderna-vaccinen skal det andet stik ligge i intervallet mellem 28 dage og 35 dage efter første vaccination. Det hjælper systemet automatisk med, hvis man vælger at booke en tid på vacciner.dk.

Børn i alderen 12-14 år, kan også blive vaccineret uden tidsbestilling i Holbæk Sportsby. Børn skal følges af forældre, oplyser Region Sjælland.

Regionen går opmærksom på, at der kan opstå kø for for borgere, som ikke har bestilt tid – særligt i eftermiddagstimerne, hvor mange har fri. Hvis man vil være sikker på at komme til med det samme, anbefales det, at man booker tid til vaccination på vacciner.dk.

I alt er 61 procent af befolkningen i Region Sjælland er færdigvaccineret. På landsplan er tallet 57 procent.

– I forlængelse af myndighedernes klare anbefaling vil vi gerne have vaccineret så mange som muligt. Som region er det vores opgave, i tæt samarbejde med kommunerne, at gøre vaccinerne tilgængelige, og det har vi haft held med. Nu skal vi have gjort arbejdet færdig. Jeg vil opfordre alle til at gøre brug af tilbuddet, siger Heino Knudsen.