22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 39-årig mand blev mandag aften anholdt og sigtet for kørsel både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand.

Politiet havde kort forinden standset den 39-årige da han kom kørende i en personbil med tilkoblet trailer ad Skippingevej i Særslev ved Snertinge.

Det viste sig, at den 39-årige i forvejen var frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for den overtrædelse af færdselsloven.

Han blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.