22. november 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

Mandag eftermiddag udbrød der brand i en 2. sals lejlighed i et boligkompleks på Skovbrynet i Jyderup.

Mandag eftermiddag udbrød der brand i en 2. sals lejlighed i et boligkompleks på Skovbrynet i Jyderup.

Meldingen om brand indløb kl. 14.25 og brandvæsen, politi og ambulancer blev sendt til stedet, hvor ilden havde godt fat i lejligheden.

Beboerne i ejendommen blev evakueret. En beboer måtte selv tage flugten, og kom i sikkerhed via et nedløbsrør.

Ilden spredte sig og flammerne fik fat i taget over lejligheden.

Det var nødvendigt at tilkalde assistance af mandskab og materiel fra brandstationen i Holbæk.

Efter godt en halv time havde brandfolkene fået ilden under kontrol, men både lejlighed og tag var voldsomt skadet efter branden.