21. november 2024
Passagerer med færgen

Mange benytter sig af tilbuddet om at komme gratis med færgen som gående. Foto: Jesper von Staffeldt.

På tirsdag skal Udvalget for Klima og Miljø tage stilling til, om Orø-borgerne skal sikres plads på færgen, hvis regeringen igen i år indfører gratis færgesejlads.
Passagerer med færgen
Mange benyttede sig sidste sommer af tilbuddet om at komme gratis med færgen som gående. Foto: Jesper von Staffeldt.

På tirsdag skal Udvalget for Klima og Miljø tage stilling til, om Orø-borgerne skal sikres plads på færgen, hvis regeringen igen i år indfører gratis færgesejlads.

Sidste år indførte regeringen gratis færgesejlads for gående og cykklende til de danske øer for at sætte gang i ø-turismen, da danskerne på grund af coronapandemien i stor stil måtte holde ferien herhjemme.

Det var en stor succes, nogle Orø-borgeren vil måske mene, at det var en for stor succes. Det var nemlig så populært at tage Holbæk-Orø færgen, at det ind i mellem gav problemer for ø-boerne. I perioder var der op mod 300 i kø for at komme med færgen og det medførte frustration blandt nogle af de faste øboere, som oplevede at færgen blev fyldt op af turister, og de derfor ikke kunne komme med færgen til den ønskede afgang, men måtte benytte den efterfølgende afgang.

Derfor blev der også rejst et ønske om, at øboerne fik “førsteret” til at komme med færgen. Det blev dog sidste år afvist, da vurderingen var, at det ikke ville være lovligt med sådan en forskelsbehandling mellem øboere og turister.

Men nu er spørgsmålet aktuelt igen, for sommeren står for døren, og regeringen har meldt ud, at der arbejdes på en coronasommerpakker, som skal stimulere rejseaktiviteten inde for Danmarks grænser. Om det giver gratis færgesejlads, er endnu ikke afklaret. Alligevel ønsker man i Kommunalbestyrelsen, at tage en beslutning om der skal være en ordning for Orøborgerne.

Udvalget for Klima og Miljø skal tage stilling til to muligheder. Hovedindstillingen fra administrationen er, at Holbæk Kommune vil gøre brug af en evt. corona-sommerpakke til Orø-færgen, men uden der lavess en særordning for ø-boerne.

Der er også en alternativ indstilling som går på, at der, hvis en corona-sommerpakke giver mulighed for gratis færge eller reduceret færgetakst til Orø-færgen, så vil man gøre brug af den og indføre en forsøgsordning med en midlertidig ny billettype til pendlere med pladsgaranti, hvor der afsættes 10 pladser på færgen til kunder med denne billetype. På den måde sikres 10 pladser til pendlere på hver overfart. Hvis billetterne ikke er indfriet senest 10 minutter før afgang frigives de til andre trafikanter.

I modsætning til en generel førsteret til øboerne, så er den midlertidige løsning med en ny pendlerbillettype med pladsgaranti en juridisk mulighed. Det er den model, som Norddjurs kommune har fået beskrevet som juridisk mulig af Transport- og Boligministeriet i forbindelse med en lignende forespørgsel ift. Anholtfærgens kapacitetsudfordringer ved sommerpakke i 2020. Norddjurs kommune valgte dog ikke at lave en særordning.