22. november 2024
Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.

Håbet om endnu en sæson i 2. division lever stadig efter det lykkedes Holbæk B&I at tage 3 point med hjem, da holdet søndag spillede ude mod Holstebro.

Kampen startede dog knapt så godt for Holbæk, for hjemmeholdet kom foran 1-0 efter ti minutters spil.

Holbæk svarede dog igen kort efter med et mål af Mads Bobjerg Larsen, og dermed var stillingen 1-1.

Syv minutter før pausen bragte Frederik Nymark Holbæk foran 1-2.

Selvom Holstebro allerede efter sidste weekends nederlag til Næsby rykkede ud af 2. division, så gav hjemmeholdet ikke op efter pausen.

Især de sidste 10 minutter satsede hjemmeholdet hårdt efter Holbæks Jeppe Illum fik sit andet gule kort og dermed udvisning.

Men satsningen åbnede også op for Holbæks muligheder og Malte Sjørslev sørgede for endnu en scoring, da han tog straffespark få minutter inden slutfløjtet. Dermed vandt Holbæk 1-3 og sikrede sig de vigtige point, som gør, at Holbæk nu blot er to point efter Næsby og den 10. plads, som sikrer endnu en sæson i 2. division.

Holbæks næste kamp er mod Middelfart. Den spilledes på lørdag kl. 14.00 i Holbæk Sportsby.