Mange danskere havde set frem til dagen i går: Den store genåbningsdag, hvor vor biblioteker og andre kulturelle institutioner atter åbnede dørene op for publikum, vel og mærke dem der havde et covid 19 pas, eller kunne dokumentere at det var maximum tre dage siden man havde fået foretaget en covid 19 test.
Værtshuse og diverse former for spisesteder genåbnede også både for inden- og udendørs servering, indendørs krævede dog bl.a. et negativ svar på en covid 19 test /covid 19 pas. Flere spisesteder og barer kunne ikke nå at få tingene på plads p.g.a. den korte varsel man fik fra myndighederne på de nye regler om bl.a. bordreservation, så man udskød genåbningen.
Kulturhuset, cafeen, forretningen Bing’s på Orø valgte således at vente med servering indendørs til 1.maj, men har nu både Take Away og udendørs servering at byde på. Det sidste kan vise sig at være bare en teoretisk mulighed, for vejret de næste par dage bliver både blæsende og koldt.