25. november 2024

Foto: <a href="https://www.dreamstime.com/girl-gas-pepper-spray-close-up-black-background-self-defensen-girl-gas-pepper-spray-close-up-black-background-image122257909">122257909</a> © <a href="https://www.dreamstime.com/genrix20061_info" itemprop="author">Henadzi Pechan</a> - <a href="https://www.dreamstime.com/photos-images/pepper-20spray-20defense.html">Dreamstime.com</a>

Købte du en peberspray for at føle dig lidt mere tryg i dit eget hjem, da det blev lovligt? - så må du om få dage klare dig uden.
Peberspray
Foto: 122257909 © Dreamstime.com

Købte du en peberspray for at føle dig lidt mere tryg i dit eget hjem, da det blev lovligt? – så må du om få dage klare dig uden.

I januar i år vedtog den socialdemokratiske regering et lovforslag, som reelt set forbød danskerne at have peberspray til selvforsvar i hjemmet.

Det var ellers den 1. januar 2019 blevet tilladt for alle over 18 år, at købe og besidde peberspray i eget hjem.

Men i november sidste år fremsatte regeringen et forslag, som skulle tilbagerulle den tidligere ordning om køb og besiddelse af peberspray og i januar i år blev forslaget vedtaget af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, samt enkelte udenfor partierne.

Årsagen var, at Justitsministeriet vurderede, at der var for mange kriminelle, som brugte peberspray.

Forbuddet trådte i kraft 1. februar i år, hvilket betyder, at man altså ikke længere bare kan gå ned og købe en peberspray og gemme den derhjemme, hvis man føler sig utryg, men skal have politiets tilladelse til købe og opbevare en peberspray.

Peberspray skal afleveres til politiet

Hvis man har købt en peberspray før den 1. februar i år, skal man derfor søge tilladelse til den eller aflevere den til politiet, hvilket skal ske senest 31. marts i år. Hvis man efter denne dato beholder sin peberspray for at kunne forsvare sig ved indtrængen i sit hjem, men ikke har fået politiets tilladelse, kan man straffes for overtrædelse af våbenloven.

Men det er langt fra alle, som kan få tilladelse til, at købe og eje en peberspray. Det fremgår af politiets hjemmeside, hvor der bl.a. står “som udgangspunkt kan vi kun give tilladelse til peberspray til personer, som har et særligt behov for beskyttelse”.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der indtil videre er indleveret 22 pebersprays i Holbæk. I hele kredsen, er der indleveret 87 pebersprays til politiet.

Du kan læse mere om de nye regler på politiets hjemmeside: politi.dk/peberspray