22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Lørdag aften ved 21.30-tiden standsede politiet en personbil på Hovedgaden i Svinninge.

Bag rattet sad en 30-årig mand fra Kalundborg som blev sigtet for kørsel i både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han slet ikke måtte være fører af. Han var i forvejen nemlig frakendt kørekortet.

I forbindelse med anholdelsen blev den 30-årige fundet i besiddelse af en ulovlig kreditkortkniv samt et gram amfetamin, så sigtelserne blev omfattet til også at gælde den ulovlige besiddelse af disse effekter.

Den 30-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for alkohol og euforiserende stoffer, men vil senere høre nærmere fra politiet.