22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Kort før klokken halv tre natten til søndag slog banearbejdere alarm til alarmcentralen, fordi en medarbejder var kommet til skade under arbejdet på jernbanesporet ved Tølløse.

Der var tale om en 46-årig mand Fra København, som i en tilkaldt ambulance blev bragt til skadestuen og undersøgt for eventuelle kvæstelser i hoved og på halsen.

Den kvæstede mand var sammen med andre i gang med at udføre el-arbejde på jernbanesporet, da han stående i en kurv i en lift fik sit hoved og hals i klemme op mod en elmast.

Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken, som nu undersøges nærmere sammen med politiet for at få klarlagt, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Den kvæstede mand forblev på skadestuen til nærmere undersøgelse for eventuelle skader, men meldtes dog uden for livsfare.