24. november 2024

Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/alexandra_koch-621802/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=5864727">Alexandra_Koch</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=5864727">Pixabay</a>

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Det er nu det gælder

 
Lad os hjælpe hinanden med at der bliver bestilt tid til vaccination. 

I den kommende tid bliver flere og flere seniorer tilbudt vaccination. Indtil nu har det været beboere på plejecentre, borgere, der modtager praktisk og personlig hjælp, og borgere, der grundet sygdom er særligt udsatte.  

Nu er turen kommet til de 95+-årige, der ikke er blevet tilbudt vaccine tidligere.
Regionen Sjælland oplyser, at de får besked i e-boks (eller fysisk post, hvis de er fritaget for digital post) i dag fredag, og at første ledige vaccinationsmulighed er allerede på søndag.
Herefter følger yngre målgrupper i takt med, at der kommer flere vacciner til landet.
Nogle seniorer kan have svært ved selv at booke tid, så jeg vil gerne opfordre til, at vi er opmærksomme på at hjælpe hinanden med denne opgave.

Når man som ældre har fået brev med tilbud om vaccine, gør man følgende: 
-Borgere, der selv eller med hjælp fra pårørende kan transportere sig til vaccinationsstedet, kan booke tid på www.vacciner.dk​
-Borgere, der ikke har NemID, kan kontakte regionens Corona Call Center
på telefon 70 20 42 33 og få hjælp til bookning.
-Borgere, der har brug for transporthjælp, skal kontakte og booke via kommunens Borgerservice på 72 36 36 36.

Selv om vaccination er frivillig skal Ældrerådet i Holbæk Kommune opfordre alle til at hjælpe vore ældre medborgere til at der bliver bestilt tid.

På vegne af Ældrerådet i Holbæk Kommune

Steen-Kristian Eriksen

Læs også: Borgere over 95 år kan blive vaccineret søndag (eksternt link til Region Sjælland).