Vidner har set en mand løbe væk, kort efter en varebil brød i brand mandag aften.
Som vi tidligere har skrevet, så brød en varebil i brand på en sidevej til Valdemar Sejrsvej kort efter klokken 23.30 mandag aften.
Brandfolkene fik slukket ilden, men varebilen stod ikke til at redde.
Der var muligvis tale om en elektronisk fejl, som startede branden, men politiet vil ikke udelukke, at den kan være påsat.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at vidner så en mand løbe fra stedet kort efter bilen brændte.
Han beskrives som: Mand, dansk af udseende, ca. 25 år, ca. 170 cm høj, mørkt brunt/krøllet hår. Han var iført en dunjakke med refleks og sorte bukser med en hvid stribe langs siden på buksebenene.
Politiet vil meget gerne i kontakt med den beskrevne mand, for at afklare hvad hans ærinde på stedet var. Politiet beder vidner som har set den beskrevne mand kontakte politiet på tlf. 114.
Læs også: Kortslutning måske skyld i brand