En 26-årig mand fra St. Merløse er blevet sigtet for spirituskørsel efter han lørdag formiddag kørte ind i et træ.
Den 26-årig kørte ved 10-tiden ad Gl. Skovvej ved Nyby nord for Tølløse, da han kom ud i rabatten og mistede kontrollen over bilen. Det endte med, at han til sidst påkørte et træ.
En tilkaldt politipatrulje skønnede, at den 26-årige var påvirket af spiritus, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol.
Der var ingen andre involveret i ulykken.