En løber blev tirsdag morgen kort før klokken 6.30 ramt af en bil i rundkørslen Skagerakvej – Gl. Ringstedvej i Holbæk.
Bilisten, en 29-årig kvinde fra Vig, kørte mod sydsøst ind i rundkørslen, og da hun skulle køre ud af rundkørslen videre ad Skagerakvej, hvor hun for sent opdagede en mand, som kom løbende ad Gl. Ringstedvej mod syd ind i rundkørslen fra bilistens venstre side.
Løberen, en 64-årig mand fra Holbæk røg ind over bilens kølerhjelm slog hovedet ved faldet.
Politi og ambulance kørte til stedet, og løberen blev kørt til sygehuset til nærmere undersøgelse for en mulig hjernerystelse.
Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsuheldet.