22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Tuse IF hentede en flot sejr i Sjællandsserien, da holdet lørdag eftermiddag spillede ude mod VB Fodbold, Væggersløse.

Jesper Friis Halling leverede første halvlegs to eneste mål, da han bragte Tuse foran 0-1 efter 15 minutters spil og et kvarter efter gjorde han det til 0-2.

Hjemmeholdet måtte bare se til, da Jesper Friis Halling også leverede første mål i 2. halvleg, da han efter syv minutters spil sendte bolden i nettet til 0-3.

Fire minutter efter fik Væggerløse endelig et mål, da Jonas Jae Buhn reducerede til 1-3.

I 81. minut viste indskiftede Nicolai Gylling Olsen sig frem, da han gjorde det til 1-4 for Tuse.

Det ville Væggerløse dog ikke lade gå upåagtet hen, så to minutter efter forsøgte Jonas Skov at pynte på tallene, med en scoring til 2-4. Men sådan leger Tuse IF ikke når tingene flasker sig, så August Mortensen svarede igen med en scoring i 85. minut til 2-5.

Og bare for at sætte prikken over i’et, leverede Martin Jehl et mål i sidste minut og sørgede for, at slutstillingen kom til at hedde 2-6 i Tuse IF’s favør.

Sejr i Serie 2

Det var ikke kun Tuse IF’s Sjællandsserie-mandskab, der leverede sejr til klubben i går. Også Serie 2-holdet kunne rejse hjem med en sejr i bagagen, da holdet vandt 1-3 over KFUM BK, Roskilde på mål af Niklas Vard Mortensen (28.minut), Randy Ngoyi Kayeye (45. minut) og Jonas Næsborg (90. minut).

Det var i øvrigt også en tuse-spiller, som sørgede for KFUM’s eneste mål nemlig Frederik Eilsø, som i 89. minut fik headet bolden op i nærmeste målhjørne – i eget mål, vel at mærke.