En 69-årig mand fra Tølløse blev lørdag eftermiddag sigtet for blufærdighedskrænkelse.
En 24-årige kvinde fra Roskilde kontaktede ved 16-tiden lørdag eftermiddag politiet og anmeldte, at hun en mand havde stået i en busk og onaneret, mens han kiggede på strandgæsterne ved Boserupvej ved Boserup Skov ved Roskilde.
En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den mistænkte, en 69-årig mand fra Tølløse. Han blev fundet i besiddelse af en pose som indeholdt en kikkert. Manden blev kortvarigt anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse ved blotteri og afhørt til sagen, men nægtede forholdet. Han fik herefter lov til at gå, men kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.