Tirsdag eftermiddag kort før klokken 14.30 endte en bil i grøften på Kvarmløsevej i Kvarmløse.
Det viste sig, at en 23-årig mand fra Roskilde i en personbil var kørt ad Kvarmløsevej mod nord, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften.
Ingen andre trafikanter var impliceret i uheldet.
En narkometertest indikerede, at den 23-årige kunne være påvirket af kokain under kørslen, hvorfor han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Han slap i øvrigt uskadt fra uheldet, oplyser politiet.