22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Torsdag kort før klokken 18 var en 20-årig mandlig motorcyklist solouheld på Kongsdalvej ved Mørkøv.

Motorcyklisten kom kørende mod syd ad Kongsdalvej, da motorcyklen i en venstrekurve mistede vejgrebet på grund af grus på kørebanen. Den 20-årige ramte derefter en kantpæl og fortsatte ud på en mark, hvor han væltede.

En ambulance blev tilkaldt og ambulancepersonale undersøgte den 20-årige, som var sluppet fra uheldet med diverse knubs, så han ikke behøvede at blive kontrolleret på skadestuen.

Politiet oplyser, at man registrerede uheldet, så Holbæk kommune kan få erstatning for den påkørte kantpæl.