24. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 15-årig dreng fra Holbæk blev tirsdag eftermiddag tyveri af en taske, da han opholdt sig ved Kulturbiografen Frysehuset på Østre Havnevej.

Tyveriet skete kort før klokken 16.

Politiet ledte med det samme efter gruppen af unge mænd som blev fundet på Rosen ved Smedelundsgade. De fem var alle i alderen 15-17 år. De blev tilbageholdt, da de kunne mistænktes for tyveriet. Et par af dem passede på det signalement, som offeret havde oplyst til politiet.

Ved en kontrol af dem fandt politiet en af dem i besiddelse af den stjålne taske, medens en anden havde offerets rejsekort i sin besiddelse. Alle fem blev sigtet for i fællesskab at have stjålet tasken fra den 15-årige, som dog stadig manglede nogle af de stjålne effekter. Dem fandt politiet efterfølgende, så offeret har fået alle sine ting retur.

16-årig anholdt for røveri i Tølløse
Fire af de fem blev efter afhøring sendt videre, mens den femte – en 16-årig ung mand – blev anholdt, da han var efterlyst som mistænkt i en sag om røveri mod en anden 15-årig dreng fra St. Merløse, som fik frarøvet sin mobiltelefon og løbehjul. Det var sket fredag d. 22. maj omkring kl. 21.30 på Østergade i Tølløse. Den 15-årige blev både slået og sparket af sin overfaldsmand. Ifølge politiet fik den 16-årige under røveriet et mindre kontantbeløb, hvorefter mobiltelefon og løbehjul blev leveret tilbage.

Den 16-årige blev løsladt efter en sigtelse og afhøring i sagerne om røveri og trusler mod offeret, som også var blevet truet til at undlade anmeldelse af forholdene.