25. november 2024

Foto: Politi.dk

En 63-årig kvinde blev onsdag eftermiddag overfaldet i sin indkørsel på Valdemar Sejrsvej i Holbæk af en kvinde, som ville have kontanter.

Kvinden sparkede den 63-årige på benet, og slog ud efter hende uden at ramme. Den 63-årige havde ingen kontanter, så gerningskvinden flygtede fra stedet uden at have fået noget udbytte med.

Kvinden løb fra stedet i nordlig retning. Ved Absalonsvej drejede kvinden til højre, og hun kan derfor være løbet videre over gangbroen ved jernbanen.

Den 63-årige havde aldrig set gerningskvinden før, men beskrev hende som “ude af den”.

Politiet blev alarmeret kl. 15.50 og en patrulje kørte til stedet og ledte efter den mistænkte, men fandt hende ikke.

Gerningskvinden beskrives som værende kvinde, dansk af udseende, 40 år, 170-175 cm, kraftig af kropsbygning og hvid hudfarve. hun havde langt sort år, var iført mørkt tøj og talte dansk.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser at man efterforsker sagen og i den forbindelse søger man vidner og hører derfor gerne fra borgere, som har bemærket den beskrevne kvinde i området omkring Valdemar Sejrsvej i Holbæk onsdag eftermiddag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.