22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Onsdag eftermiddag kontrollerede politiet farten på Munkholmvej i Holbæk og på Skovvejen ved Knabstrup.

Ifølge politeit kørte bilisterne meget pænt på Munkholmvej, hvor det blev til en enkelt hastighedsovertrædelse med en personbil og en med en traktor.

I samme tidsrum blev der foretaget kontrol på Skovvejen ved Knabstrup og her kørte bilisterne knap så pænt. Ikke mindre end 40 hastighedsovertrædelser blev der målt. 35 bilister kan nu forvente at få en bøde og et klip og i fem tilfælde var hastigheden så høj, at sagerne medfører en betinget frakendelse af førerretten.

Den hurtigste måling lød på 140 km/t i en 70 km/t zone. Den travle mandlige bilist på 40 år fra Svinninge, kan nu se frem til en bøde på 5500 kr. og en betinget frakendelse.