24. november 2024

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (A). Foto: Laila Versemann

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (A). Foto: Laila Versemann

Holbæks Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (Soc.) bekræfter nu, at hun er blevet kærester med folketingsmedlem Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti. Det skriver Ekstrabladet.dk.

27-årige Jacob Mark er både sit partis gruppeformand og børne- og undervisningsordfører, uddannelses- og forskningsordfører samt kultur-, medie- og idrætsordfører.

Jacob Mark MF for SF. Foto: Steen Brogaard (Folketinget).

I en SMS til Ekstrabladet.dk skriver parret: “Det er rigtigt, at vi danner par, og det har vi gjort i nogle måneder”.

Christina Krzyrosiak Hansen har tidligere været kæreste med Helge Toksvig Bjerre, der efter folketingsvalget sidste sommer blev ansat som særlig rådgiver for Boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det fremgår af Folketinget.dk, at Jacob Mark har en bachelorgrad i journalistik fra Roskilde Universitet med sidefag i politik og administration.

Christina Krzyrosiak Hansen har siddet i kommunalbestyrelsen i Holbæk siden 2013, og efter kommunalvalget i 2017 blev hun Danmarks yngste borgmester, da hun som 25-årig fik hængt borgmesterkæden om halsen. Hun har en bachelorgrad i sociologi fra Københavns Universitet.