Kort før midnat torsdag aften standsede politiet en bil på Henriettevej i Holbæk.
Bag rattet sad en 31-årig mand fra København, som viste sig at være narkopåvirket. Et opslag i politiets registre viste, at han i forvejen var frakendt førerretten.
Manden blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.
Da det var 3. gang den 31-årige kørte i frakendelsestiden indenfor 3 år beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation, som det er muligt efter færdselslovens regler.
Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 31-årige få besked om sagens videre gang. Retten vil ved et senere retsmøde tage stilling til om bilen kan konfiskeres.