Den seneste tid, har man i Holbæk Havn kunne se det lidt særprægede syn: En færge uden vand under bunden.
Det er færgen M/S Columbus, som hver sommer sejler mellem Kulhuse og Sølager, der ligger på bedding i Holbæk Havn. Færgen, der oprindeligt blev bygget i 1947, er blevet repareret og gjort klar til en ny sæson.
Men, ligesom resten af Danmark, er den lille færge blevet ramt af coronavirusen. Ikke forstået sådan, at den er gået hen og blevet syg. Men fordi færgen har været igennem en del reparationer, skal den godkendes af Søfartsstyrelsen, inden den kan tages i brug. Men det er en proces, der varer noget tid pga. coronasituationen.
Så det er uvist, hvornår Columbus igen kan sejle på den 8 minutter lange rute mellem fra spidsen af Hornsherred til Halsnæs på grænsen mellem Roskilde Fjord og Isefjorden.