Holbaekonline.dks teateranmelder Lise Zeuthen har set Holbæk Drama Colleges forestilling “Lillys Danmarkshistorie” på Holbæk Teater d. 22. februar.
Plakat: Asako Kido Parr.
Lillys døtre fortsætter kampen for kvinders rettigheder
De unge kvinder fra Holbæk Drama College giver den fuld skrue med strålende humør, kampgejst og stor charme, mens de udfolder deres version af de vigtigste emner i kvindekampen før og nu.
Hvad vil det sige at være kvinde?
Drama College lader sig inspirere af de forrige generationers kvindeliv for at kaste lys over spørgsmålet. De tager afsæt i Pia Fris Laneths bog, ”Lillys Danmarkshistorie”, og præsenterer publikum for en collage af centrale nedslag i hverdagens kvindeliv fra midten af 1800-tallet til nu. Den store historie fortælles gennem små hændelser.
Historien omfatter kvinder fra en lille jysk flække og kvinder i København. Kvinder, der bl.a. arbejdede som bondekoner, syersker, servitricer, på fabrik, som husmødre, én som prostitueret (senere folkeskolelærer) samt én akademiker og: forfatter til denne fortælling.
Musik, sang og dans
På scenen står to tøjstativer med tøj som tages af og på i takt med at spillerne skifter roller og agerer i nye situationer og nye tider. Der er fart over feltet, for fire generationers erfaringer skal strejfes på 60 minutter. Men der er totalt styr på timing og overgange. Tiden og stemningen underbygges muntert og bevægende af datidens sange og danse. Publikum ser ud til at føle sig godt underholdt med de mange skift og den store sanselighed. Ensemblet holder energien hele vejen og udstråler overskud med glimt i øjet.
Som bagtæppe ses en graffitivæg med tegninger og skriblerier over forestillingens tema. Det hænger som nutidens blik på det hele.
Kvinder – mand og børn
På scenen stilles op til familieportrætter generation efter generation. Lyden af et gammelt blitzende kamera. Spillerne er alle kvinder. Manderoller markeres med en hat og måske en jakke. Dans på kroen og på dansesaloner. Dansemusik over højtalen og dans på scenegulvet. Flere af kvinderne blev gravide udenfor ægteskabet, hvilket var en stor skam. Publikum overværer en smertefuld fødsel, moderkærlighed og en mormors glæde over en lille ny. Nogle kvinder mødte kærligheden og nogle blev i ægteskaber for at kunne forsørge deres børn. Robert var sød – for det meste, men han drak, og så var han ikke sød. Bedsteforældre og børnebørn elskede hinanden og fik store knus.
Meget er blevet bedre
Det var ikke muligt for kvinder af små kår at tage en uddannelse. De måtte nøjes med at drømme om at spille musical eller gå videre end grundskolen. I dag kan alle uddanne sig. Der var krig og død, bombefly summede over himmelen. Kvinderne sørgede for deres familier så godt de kunne og oplevede sammenhold. Prævention var ikke udbredt og abort ulovlig. Men der blev demonstreret for fri abort og råbt igennem, så vi kunne høre og mærke det på 12. række. Søster blev voldtaget, og som det blev vist i forestillingen, oplevede hun sin anden krænkelse ved henvendelsen til politiet.
Mange af slægtens kvinder var stolte over at få stemmeret. En af tanterne ville dog ikke stemme, da hun fandt det illoyalt overfor sin mand. Arbejdskampe i Kvindeligt Arbejderforbund – illustreret med boksekamp på scenegulvet – resulterede i højere løn. Og ligeløn – i princippet. På et tidspunkt kunne mandens indtægt bære, at Lilly valgte at blive hjemmegående husmor.
Stadig noget at kæmpe for
I dag er der nem adgang til prævention, fri abort og ingen taler om ”horeunger”. Det kan lade sig gøre at forsørge sig selv som enlig mor. Meget er blevet bedre, men kvinder skal ifølge Drama College, stadig passe på vores rettigheder. Der er stadig vold i mange hjem og mange voldtægter. Der er mange, som ikke tør gå alene hjem om aftenen. Der er ikke reel ligeløn. Kvinder er tilbøjelige til at rakke ned på andre kvinder. Og så er der noget med kvindefodbold, som kunne være bedre.
Derfor lyder det fra scenen, at Lillys Danmarkshistorie er ”vores”. De unge kvinder fortsætter kampen, som den ser ud for dem. De er alle Lillys døtre.
Om forestillingen:
Ensemble (2. årselever):
Laura de Boer
Ulrikke Bech Frederiksen
Lara Emilie Blicher Kromann
Jasmin Lærke Werth
Klara Dorthea Steen Mikkelsen
Line Emma Erichsen
Maja Sulsbrüch Sørensen
Manuskriptforfattere:
Amalie Hallberg 3. årgang
Sofie Richoff Jensen 3. årgang
Instruktion: Robert Parr
Manuskriptkonsulent: Robert Reinhold
Scenografi og kostumer. Tanja Bovin
Musik: Sanne Graulund
Koreograf: Esa Alanne
Stemmetræning: Anja Owe
Værksted og teknik: Jakob Ebbe
Lys: Oskar Sass
Plakat: Asako Kido Parr
Forestillingen er produceret af Teatret Fair Play og støttet økonomisk af Holbæk kommune.
Her kan Lillys Danmarkshistorie ses
Forestillingen turnerer d. 24-28. februar 2020 på kommunens skoler.
Hvis man har lyst til at se forestillingen kan det ske på Teatret Fair Play lørdag d. 29. februar kl. 15.00. Billetter kan købes på www.fairplay.dk eller pr. mail: fairplay@fairplay.dk.
| FAKTABOKS: Holbæk Drama College handler om at brænde for teater. Det er 3 år, hvor man dyrker sit talent for skuespil, ser en masse teater og skaber gode fællesskaber med både studiekammerater og folk i Teatermiljøet. ”Holbæk Drama College udbyder Scenisk Grundkursus, SGK, som et 3-årigt kursusforløb i et samarbejde mellem 3 parter: Holbæk Teater, Teatret Fair Play og Stenhus gymnasium. Eleverne på Holbæk Drama College tager sideløbende en ungdomsuddannelse på Stenhus Gymnasium, hvor de undervises i dramatik på B-niveau. Som elev på HDC har man ugentlig ca. 10 timers undervisning og aktiviteter ud over undervisningen på gymnasiet. Formålet med Holbæk Drama College er at give eleverne faglige, personlige og kulturelle kompetencer, samt at skabe bro til videregående uddannelser herunder de kunstneriske uddannelser. HDC øger elevernes bevidsthed om deres eget kunstneriske potentiale samtidig med, at de udvikler deres forståelse for samfundet, scenekunsten, kulturen og deres egen identitet.” Holbæk Drama College. HDC koordinator: Malou Louise Lindholm C/O Teatret Fair Play |
