En parkeringsvagt blev fredag eftermiddag udsat for vold, da han passede sit arbejde i det centrale Holbæk.
Parkeringsvagten havde udstedt en afgift til en bil, som holdt ulovligt foran en restaurant. Kort efter afgiften var udstedt, kom en mand ud af restauranten og gav udtryk for, at han var utilfreds med, at hans kunder fik skrevet en bøde. Parkeringsvagten blev tildelt et knytnæveslag i brystet af den utilfredse restaurantejer.
Voldsepisoden blev anmeldt til politiet, som kørte til stedet og anholdte en 38-årig mand fra Holæbk, som blev sigtet for vold mod parkeringsvagten.
Efter endt afhøring blev den 38-årige løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.