Lørdag aften blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt ud til en brand ved Aktivitetshuset i Ladegårdsparken.
Meldingen indløb til brandvæsnet kl. 19.58.
Da brandvæsnet kom frem til stedet, viste det sig, at der var ild i noget avispapir, som lå i et hjørne ved Aktivitetshuset.
Det blev besluttet, at det ikke var nødvendigt at trække en højtryksslange fra brandsprøjten, og man valgte i stedet at fylde en spand med vand og så slukke ilden med det.
Som sagt, så gjort. En spand blev fyld med vand fra højtryksslangen i brandbilen og båret over til det ulmende avispapir, som hurtigt blev slukket.
Brandvæsnet kunne herefter køre fra stedet igen.